Skip to content

Driftsinformation

Midlertidig suspendering til security niveau-3 i Nuuk Lufthavn

 

Under et kontrolbesøg i sidste uge fandt Trafikstyrelsen nogle fejl og mangler i sikkerhedsniveauet, som desværre resulterede i, at sikkerhedsniveauet blev midlertidigt suspenderet fra niveau 2 til 3.

 

Det betyder, at det – lige nu – ikke længere er tilladt med internationale flyvninger direkte fra Nuuk til eksempelvis Keflavik (Island) eller Iqaluit (Canada). Indenrigsflyvninger er ikke berørt.

 

De fejl der blev fundet, drejer sig eksempelvis om ulåste døre og mulighed for uautoriseret adgang til områder, som der ikke må være adgang til.

 

Der er tale om en midlertidig suspendering til tingene er bragt i orden.

 

Vi forventer, at fejlene er udbedret i løbet uge 36, hvor Trafikstyrelsen vil komme på nyt kontrolbesøg.

 

Det er desværre lidt senere end først antaget. Det skyldes blandt andet, at nogle af de påkrævede udbedringer kræver ekspertise, der er lidt længere tid om at komme frem.

 

– Vi arbejder intenst på at få udbedret fejlene, så vi kan få bragt sikkerhedsniveauet tilbage og de internationale flyvninger igen bliver mulige. Vi beklager dybt de gener, som det skaber for vores kunder og passager, siger kommunikationschef i Greenland Airports Mikkel Bjarnø Lund.

 

Internationale flyvninger fra Nuuk kræver i mellemtiden en mellemlanding for at cleare security i eksempelvis Kangerlussuaq eller Kulusuk.

 

Vi er i tæt dialog med flyselskaberne for at løse dette og sikre, at alle passagerer kan komme frem til deres destination alligevel.