Lufthavne
Information
Services
Om os
Pas & Visum
Nuuk
22:25
-1 °C
17 km/h
1
Når du rejser til Grønland, skal du kunne fremvise gyldig billedidentifikation – det kan fx være et kørekort. Vi anbefaler dog altid, at du medbringer dit pas. Du skal kunne vise gyldig identifikation både ved check-in, i sikkerhedskontrollen og inden du stiger ombord på flyet. Statsborgere fra de nordiske lande behøver ikke visum for at rejse til Grønland.
2
Rejsende fra andre EU-lande skal kunne fremvise et gyldigt pas. Visum er ikke nødvendigt for rejser til Grønland.
3
Kommer du fra et land, hvorfra der er visumpligt til Danmark, skal du også bruge visum for at rejse til Grønland. Vær opmærksom på, at du skal ansøge om et særskilt visum til Grønland. Rejser du uden gyldigt visum, kan du risikere at blive afvist. Er du er i tvivl om reglerne, kan du kontakte udlændingestyrelsen.
4
Et visum til indrejse i Danmark eller et andet Schengen-land er ikke gyldigt til indrejse i Grønland. Grønland er ikke medlem af EU og er heller ikke en del af Schengen-aftalen. Det betyder, at hvis du er statsborger i et land med visumkrav, men har et Schengen-visum, skal du stadig ansøge separat og specifikt om tilladelse til at rejse ind i Grønland.
Tjek hvilke nationaliteter, der skal brug visum for at rejse til Grønland her.
Du kan læse mere om pas- og visumregler for Rigsfælleskabet her.
Du kan læse mere om permanent ophold i Grønland her.
Du kan læse mere om Arbejds- og opholdstilladelse i Grønland her.
5
Når du rejser ud af Grønland, skal du tjekke pas- og visumreglerne i det land, du rejser til. Vær opmærksom på, at de grønlandske myndigheder ikke udsteder visum til visumpligtige lande. Har du brug for mere information om visum- og pasregler i andre lande, henviser vi til Udenrigsministeriets hjemmeside.
6
Husk altid at tjekke, at dit pas er gyldigt. Nogle lande kræver fx, at passet er gyldigt i 6 mdr. ud over rejsens varighed. Det kan også gælde, selvom du er i transit – altså hvis du mellemlander og rejser direkte videre til din destination.
Skal du bruge et visum, så søg i god tid, da der kan være lang sagsbehandlingstid.
Rejser du til udlandet som dansk statsborger? Så anbefaler vi, at du skriver dig på Udenrigsministeriets liste over danske statsborgere i udlandet. På den måde kan de nemmere at yde hjælp, hvis der skulle opstå en krisesituation.
Hos Greenland Airports har vi stor erfaring med at tage hånd om dyr, der skal ud at flyve.