Skip to content

Bagage

Alt du skal vide om bagage

Nuuk

01:47

weather-icon

3 °C

19 km/h

Her på siden har vi samlet det, du skal vide om bagage

Håndbagage

Håndbagagen er den bagage, du selv tager med ombord på flyet. Det er flyselskaberne, der sætter reglerne for din håndbagage. Derfor anbefaler vi altid, at du undersøger reglerne hos dit flyselskab inden din rejse.

Du må som regel medbringe:

  • Overtøj, jakker, hue, vanter, halstørklæder m.m.
  • Væsker under 100 ml., der er samlet i en genlukkelig 1-liters pose.
  • Babymad til rejsen og nødvendigt udstyr til babyer og små børn
  • Mindre elektronik som fx computer, tablets, høretelefoner m.m.
  • Mindre tasker, der kan placeres under flysædet
    Størrelsen afhænger af reglerne hos dit flyselskab og af din billettype
  • Små kufferter, der kan placeres i flykabinen
    Størrelsen afhænger af reglerne hos dit flyselskab og af din billettype

 

Rejser du fra Nuuk skal du være opmærksom på, at det ikke er tilladt at medbringe grønlandsk proviant i din håndbagage – det skal derimod pakkes i din indcheckede bagage. Du kan læse mere på siden Sikkerhedskontrol.

Indchecket bagage

Indchecket bagage er den bagage, som opbevares i flyets lastrum under flyvningen, og som du ikke selv skal tage med om bord på flyet. Dit flyselskab sætter reglerne for, hvad og hvor meget bagage, du må medbringe. Derfor anbefaler vi altid, at du undersøger regler og priser hos dit flyselskab inden afrejse.

Bagage – Air Greenland

Bagage – Icelandair US

Du kan læse, hvordan du afleverer indchecket bagage på siden Check-in.

Odd-size baggage

Odd-size bagage er ekstra indchecket bagage – også kaldet stor bagage eller specialbagage. Det omfatter alt fra ski og sportsudstyr til værktøj og barnevogne. Skal dit kæledyr med på rejsen, er det også odd-size bagage. Du kan læse mere på siden Rejser med dyr.

Eksempler på odd-size bagage

 

  • Barnevogne, sammenklappelige klapvogne og kørestole
  • Kæledyr, fx hunde og katte
  • Cykler
  • Vinterudstyr som ski og snowboards m.v.
  • Musikinstrumenter
  • Værktøj og tilhørende udstyr
  • Fritidsudstyr som fiskestænger og telte m.v.
  • Store elektroniske apparater, herunder fjernsyn, droner, computerskærme, højttalersystemer m.m.

 

Aflevering af Odd-size bagage i lufthavnene

Du indleverer odd-size bagage ved check-in skranken i lufthavnen hos det flyselskab, du rejser med. Du skal indlevere odd-size ved skranken, uanset om du er checket ind online eller ved en selvbetjeningsautomat i lufthavnen.

Mistet eller beskadiget bagage

Er din bagage forsinket, mistet eller beskadiget, skal du henvende dig til dit flyselskab. Du kan henvende dig ved flyselskabets check-in skranke med din bagage-kvittering, eller kontakte selskaberne:

 

Air Greenland

Tel: +299 34 34 34

E-mail: info@airgreenland.gl

Få mere information på Air Greenlands hjemmeside

Air Iceland

 

Tel: +354 570 3030

Få mere information på Air Icelands hjemmeside

Pas & Visum

Her har vi samlet vigtig information om pas og visumregler, som er vigtige at kende før din rejse

Læs mere her