Skip to content

Café Sumut i Nuuk Lufthavn

Erfaren forpagter bag Café Sumut

Erfaren forpagter bag Café Sumut i Nuuk Lufthavn

05. September 2024

Del artikel
Tiden nærmer sig, hvor Café Sumut står færdig i den nye lufthavnsterminal. Café Sumut vil blive drevet af Erik Brogaard, der bl.a. driver caféer og Kamik Købmandshandel, og Erik glæder sig til at byde lufthavnens mange rejsende velkommen.
Caféens menu vil blive varieret og tilgodese både lokale og internationale rejsende. Menuen vil skifte hen ad dagen med morgenmad og sandwich først på dagen og lune retter fra ved frokosttid og frem. Her vil også være et udvalg af varme og kolde drikkevarer.
Håndværkere og teknikere arbejder i disse uger på højtryk for at gøre klar til åbningen. Indtil da serverer vi gratis morgenmad i terminalen fra den tidlige morgenstund og indtil ved 11-tiden om formiddagen.